Foreningens historie

En forening af frivillige forældre - Grundlagt i 1955

Nordvangskolens Forældreforening har sine rødder helt tilbage i 1955.

Forældrene afholdt bl.a. en årlig basar. Overskuddet fra denne samt private donationer førte til at Forældreforeningen i 1959 kunne købe Mosehuset, et tidligere vandrehjem, ved Lystrup Skov i Nordsjælland.

Købet af det tidligere vandrehjem gjorde det til en tradition, at skolens klasser kunne tage på hytteture til Mosehuset.

Som årene gik, var der dog behov for en del vedligeholdelse, og den daværende bestyrelse i foreningen valgte derfor at sælge huset igen i 2006.

Salget indbragte foreningen en mindre formue, som blev investeret, og det blev beskrevet i foreningens vedtægter, hvordan formuen skulle forblive investeret med henblik på at afkastet kunne finansiere støtte til foreningens formål.

Kontakt

Skriv til os på ff_nordvang@netmail.dk

Husk også at melde dig ind i vores facebookgruppe - Nordvangskolens Forældreforening og få vores nyheder og opdateringer i dit feed

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang